www.cfpl.dk, CFPL, Center for Psykoedukation og Læring, Betina Scheller, psykoedukation, selvforståelsesforløb, ADHD, ASF, Autismespektrumforstyrrelser, rettidig indsats, specialkonsulenter, diagnoseforståelse, pædagogiske værktøjer, makkerordning, faglig mentor, ungementor,

RessourceTeamet

RessourceTeamet består af unge mennesker, der nøje er udvalgt på baggrund af uddannelsesretning samt personlige, sociale og faglige kompetencer. De fleste er under uddannelse indenfor områderne lærer, pædagog eller psykolog, og alle har en baggrund der gør, at de har gode forudsætninger og kompetencer til at forstå de udfordringer og belastningstilstande, som barnet/ den unge kan have.

RessourceTeamet gennemfører et internt uddannelsesforløb og modtager i forbindelse med deres arbejde løbende supervision i tæt kontakt med CFPL’s sagsansvarlige konsulenter. Det er afgørende, at ressourceteamet er opdaterede ift. nyeste forskning og pædagogiske værktøjer inden for feltet.

Vi tilbyder makkerordning for børn og unge op til 18 år, og mentorordning for unge voksne 18+, som af forskellige årsager vil have gavn af en ekstra fortrolig i deres liv, eller som har brug for støtte til at overføre de tilegnede strategier fra et selvforståelsesforløb/rådgivningsforløb til hverdagen.

Det er en forudsætning at der sideløbende med en makkerordning eller en mentorordning, er et igangværende selvforståelsesforløb, psykoedukative samtaler eller forældrevejledning. Dette for at sikre den samlede helhedsorienterede indsats. På denne måde opnås en udviklende vekselvirkning mellem de strategier, den enkelte tilegner sig i samtalerummet hos CFPL – og den praksisnære virkelighed, som barnet/den unge står i sammen med sin makker.

RessourceTeamet arbejder i udgangspunktet matrikelløst og befinder sig der, hvor det giver bedst mening for barnets/den unges behov og udviklingsområder. I nogle tilfælde kan det være i hjemmet, i andre tilfælde til fritidsinteresser, på vej til skole, eller på diverse ture til museer, kulturinstitutioner eller lignende.