www.cfpl.dk, CFPL, Center for Psykoedukation og Læring, Betina Scheller, psykoedukation, selvforståelsesforløb, ADHD, ASF, Autismespektrumforstyrrelser, rettidig indsats, specialkonsulenter, diagnoseforståelse, pædagogiske værktøjer, makkerordning, faglig mentor, ungementor,

Ledige job

Hos Center for Psykoedukation og Læring – CFPL, har vi løbende brug for mennesker, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge, der i en periode af deres liv har brug for at have en tæt støtte eller hjælp til at vende tilbage til hverdagen.

Det er bestemt en fordel, hvis du enten har eller er i gang med en pædagogisk uddannelse, læser til pædagog, lærer eller PAU. Du kan også læse psykologi, pædagogik eller andet, der er relevant i forhold til pædagogisk arbejde. Har du kendskab til autisme, ADHD eller begge dele, vil det være et stort plus, men ikke en forudsætning, så længe du er nysgerrig, engageret og autentisk og fremmødestabil. Du må også meget gerne have kørekort, da det kan være nødvendigt. I alle vores forløb søger vi efter det rette match, da vi ved at det kan have den afgørende betydning for at skabe den gode relation. 

Vores makkerteam uddannes løbende internt og er altid i tæt samarbejde med vores ansvarshavende konsulenter i pågældende sag. 

Vi søger både unge der kunne se dette som et attraktivt og relevant studiejob, men er du færdiguddannet og ønsker at arbejde flere timer om ugen, er dette også en mulighed.

Aktuelt søger vi


TIL VORES MAKKERTEAM

Hvor du gerne må have interesse i

→ Pokemon og Pokemon go
→ At bygge i Lego eller udvikle avancerede togbaner
→ Spiluniverset både digitalt og brætspil
→ Udeliv, sport og eventyr
→ Rollespil, fantasi og leg

Kunne du være interesseret i ovenstående eller har du spørgsmål til de opslåede stillinger kan vi kontaktes på kontakt@cfpl.dk

Læs mere om vores makkerteam her


TIL VORES INTENSIVE BEHANDLINGSINDSATSER

Vi søger uddannet personale til vores intensive behandlingsindsatser. Er du pædagog eller PAU, og har du kendskab til Autisme og ADHD/ADD samt de komorbide diagnoser, som opstår som belastningsdiagnoser, når et barn/ung over tid har overkompenseret, er dette måske noget for dig?  Vi søger løbende personale der har mod på og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med vores specialkonsulenter i intensive familievejledningsforløb, hvor der tilbydes flere indsatser på samme tid. Send os en mail med baggrund, CV og din interesse for at søge jobbet til os.

Kunne du være interesseret i ovenstående eller har du spørgsmål til de opslåede stillinger kan vi kontaktes på kontakt@cfpl.dk